Mere om hotellet

Hotel Norden ligger i Haderslev i skønt sø- og parkområde med udsigt til den smukke Haderslev Domkirke fra det 13. århundrede. Hotellet ligger centralt placeret i Haderslev by, blot 100 meter fra den hyggelige gågade. Hotel Norden er det ideelle udgangspunkt for ture til hele Sønderjylland.
Hotel Norden er et 3-stjernet hotel opført i moderne stil, bestående af 68 værelser, hvoraf nogle har direkte udsigt til Haderslev Dampark. Alle værelser er udstyret med eget badeværelse, fladskærms-tv og hårtørrer, samt gratis trådløst internet.
Derudover tilbyder hotellet niveauopdelt restaurant, bar med loungemøbler, flere selskabs- og kursuslokaler, indendørs fællesareal, samt udendørsareal med hyggelig have og sydvendt sommerterrasse. Fra hotellets restaurant er der panoramaudsigt over sø- og parkområdet.
Hotel Norden er det perfekte sted for jer, som ønsker et par afslappende dage, jeres næste store fest eller ønsket om at afholde kurser eller konferencer.
Parkering
Vi gør venligst opmærksom på, at hotellets parkering overvåges af Europark. Gæsterne skal ved ankomst afhente gyldigt parkeringsbevis i receptionen til 45kr./døgn. Eventuelle kontrolgebyrer er hotellet uvedkommende. I øvrigt forefindes mange gratis parkeringspladser tæt ved hotellet.
Opladning af el-bil
Vi har på Hotel Norden nu 3 el-ladestandere fra Clever foran hotellet.
En del af Danske Hoteller
Danske Hoteller overtog pr. 3. marts 2015 Hotel Norden.