Damgaard Mølle blev bygget i 1867 af Lensbaron Holger F.C. Stampe- Charitius til Nysø, som ejede Grønnebækgård ved Hovslund. Møllen ophørte først i 1972 med at male korn. Hele mølle-maskineriet er stadig funktionsdueligt. Damgaard Mølle er en af Danmarks bedst bevarede boghvede møller.
Oplev Damgaard Mølle helt tæt på når der åbnes op til mølledage altid den 3. søndag i juni. Derudover er der planlagt 2 yderligere datoer.
Damgaard Mølle er beliggende i naturskønne omgivelser. Der findes ved Møllen en naturlejrplads.
Møllen har et lokale med en kapacitet på ca. 60 personer. Møllen egner sig til lejrskoler o.l. Der er toilet, bad m.m. og mulighed for indendørs overnatning.